Java vs Objective C
Java og Objective C er to populære programmeringssprog, som er blevet brugt i hele softwareudviklingsbranchen lige siden. Om Java eller Objective C er et mere funktionsrigt, bærbart og intuitivt programmeringssprog er et emne, der er genstand for megen debat. Selv om de har visse ting til fælles, adskiller de sig også markant på en række vigtige punkter.
Både Java og Objective C har deres egne unikke funktioner og fordele, og udviklere skal vælge, hvilket sprog de vil bruge ud fra projektets specifikke behov. Java er et mere almindeligt anvendt sprog på grund af dets objektorienterede natur. Samtidig er Objective C et sprog på et lavere niveau, som giver mere direkte kontrol over den underliggende platform. I det følgende vil du sammenligne de to sprog ved hjælp af et par andre vigtige parametre, der er angivet nedenfor.
- Syntaks
- Platformafhængighed
- Let at lære
- Hukommelsesallokering og -styring
- Datatyper
- Håndtering af undtagelser
- Støtte til bibliotek og rammeværk
- Ydeevne i driftstid
- Konstruktører og genbrug af kode
1. Syntaks
Syntaksen er en af de mest markante forskelle mellem sprogene. Java bruger en C-lignende syntaks, der inkluderer krøllede parenteser og semikolon, hvilket gør koden mere læsbar og forståelig. Syntaksen er hentet fra C++ (et velkendt sprog for de fleste udviklere). Men den unikke syntaks i Objective C, som indebærer brug af firkantede parenteser til at sende beskeder til objekter, skal forklares for nybegyndere. Det er baseret på det primære C-sprog.
2. Afhængighed af platform
Med hensyn til platformsuafhængighed kan Java fungere på alle enheder eller operativsystemer, der har Java Virtual Machine (JVM) installeret. Det gør det til et platformsuafhængigt sprog sammenlignet med andre sprog. Det gør det ekstremt fleksibelt og populært at lave applikationer på tværs af platforme. På den anden side har Objective C et begrænset udvalg af understøttede platforme, fordi det primært bruges til udvikling af applikationer til Apples iOS- og macOS-platforme.
3. Let at lære
Selv om det varierer fra person til person, hvor let det er at lære, har app-udviklere en tendens til at lære Objective C først. Det er på grund af de bedre indtægter, som iPhone-apps udviklet med Objective C har potentiale til at tjene i forhold til Android-apps udviklet med Java. Nogle hævder dog, at Objective C er fundamentalt forældet, og at Java er et meget mere “moderne” sprog. Faktisk er der meget lidt brug for ting som Objective C’s split headers og DRY-violation.
4. Hukommelsesallokering og -styring
Forskellen i hukommelsesstyring er forskellen i deres tilgang til den. Java bruger den automatiske garbage collection-metode til hukommelsesallokering og -styring, hvor JVM’en automatisk frigør hukommelse ved at genvinde objekter, der ikke længere er i brug. De fleste professionelle programmører anser denne metode for at være mere effektiv end ‘pointers’ og ‘reference counting’ i Objective C.
- Fordi Objective C bygger på en referencetællingsmekanisme, skal programmører manuelt kontrollere hukommelsesforbruget ved at holde fast i og frigive objekter. Denne metode er til tider forvirrende for udviklerne.
- Det er heller ikke intuitivt, hvordan Objective C-metoder returnerer værdier, hvilket er en anden grund til, at det ikke anbefales.
- For at forhindre, at hukommelsen bliver tilstoppet, når man koder iOS-apps, skal udviklere løbende kontrollere, at de tidligere allokerede objekter bliver fjernet. Når man bruger Java, er det normalt ikke nødvendigt.
5. Datatyper
Java har et stort antal indbyggede datatyper, herunder otte primitive typer: boolean, char, byte, int, short, long, float og double. Dens klasse- og objektsystemer gør det også lettere at bruge begreberne i objektorienteret programmering. De indbyggede datatyper i Objective C er derimod færre, og sproget bruger primært objekter og klasser til at manipulere data. Den er inddelt i fire kategorier: opregnede, afledte, primitive og ugyldige datatyper.
6. Håndtering af undtagelser
Der er også forskelle mellem Objective C og Javas mekanismer til håndtering af undtagelser. Undtagelseshåndtering i Java er en af de stærke mekanismer til at håndtere run-time-fejl, så applikationens normale flow kan opretholdes. Try-catch-finally-blokken bruges til at håndtere og styre undtagelser, og undtagelser repræsenteres som objekter i sproget.
På den anden side giver Objective C et robust sæt værktøjer og metoder til at håndtere undtagelser, hvilket sikrer programmernes stabilitet og pålidelighed. Men den håndterer undtagelser ved hjælp af en kombination af fejlpointere og returværdier, hvilket kan føre til mere kompliceret og fejlbehæftet kode.
7. Støtte til bibliotek og rammer
Java har et omfattende økosystem af biblioteker og rammer, som forbedrer funktionaliteten og gør udviklingen hurtigere og mere effektiv. Dets omfattende bibliotek kan håndtere en lang række opgaver, herunder webudvikling, databaseforbindelse og GUI-programmering. På trods af en lang række biblioteker og frameworks er Objective C mere rettet mod iOS- og macOS-udvikling med særligt fokus på grafiske brugergrænseflader (GUI’er) og funktioner, der er unikke for Apple.
8. Præstationer i driftstid
Det kompilerede Objective C-programmeringssprog giver en fremragende ydeevne ved kørsel, hvilket er meget fordelagtigt for udviklere, der bygger iOS-apps. Performance-hastigheden er typisk lavere for Java-koder, fordi de skal kompileres ud over at blive fortolket. Ikke desto mindre er det ikke noget stort problem med hensyn til generel accept blandt uerfarne programmører.
9. Konstruktører og genbrug af kode
Web- og mobilapp-udviklere foretrækker i høj grad genanvendelige kodesprog. Objective C klarer sig bedre på dette punkt. Dette programmeringssprog gør det muligt at genbruge alle initialisatorer, der er defineret i den samme klasse. ‘Konstruktører’ er nødvendige for at initialisere variabler i Java. Disse såkaldte “konstruktører” kan ikke genbruges, og med sjældne undtagelser resulterer de ofte i dobbeltkode. I Objective C kan variabler initialiseres ved at kalde almindelige metoder; der findes ikke noget, der hedder en “constructor”.
Konklusionen er, at der er forskelle mellem Objective C og Java med hensyn til syntaks, hukommelsesstyring, datatyper, undtagelseshåndtering og understøttelse af biblioteker og rammer. Disse variationer henleder opmærksomheden på de særlige kvaliteter ved hvert sprog og viser, hvor velegnede de er til særlige udviklingsmæssige behov. Det understreger, hvor vigtigt det er at forstå nuancerne i hvert enkelt sprog, når man designer og udvikler applikationer. Desuden understreger det, hvor vigtigt det er at vælge det rigtige sprog til det aktuelle projekt.
Interessante links:
Hi, my name is Rahil. I work at YUHIRO Global and I help web agencies and software companies from Europe to build developer teams in India.