10 bedste fremgangsmåder til sikker softwareudvikling
Sikkerhedsrisici findes overalt, så det er en uundgåelig del af softwareudviklingens livscyklus (SDLC) at sørge for sikkerhed i softwareudviklingen. Den eneste måde at få det til at ske på er at designe softwareapplikationer med sikkerhed i tankerne fra begyndelsen, i modsætning til at tage fat på sikkerhedsproblemer, efter at test har identificeret alvorlige fejl i produktet. Denne tilgang giver dig mulighed for at identificere potentielle trusler og afbøde dem, før de forårsager nogen skade.
Det garanterer også en præcis og hurtig implementering af alle sikkerhedsprotokoller og -procedurer. Derudover forhindrer det potentielle databrud eller ondsindede angreb. Du bør bruge de bedste metoder til at identificere og afbøde potentielle sikkerhedstrusler og -svagheder i alle faser af softwareudviklingens livscyklus. I denne artikel kan du læse om de ti bedst anbefalede fremgangsmåder til udvikling af sikker software, som er som følger:
1. Modellering af trusler
Organisationer bliver mere cloud-baserede og digitale, hvilket øger risikoen for sikkerhedsbrud i deres IT-systemer. Trusselsbilledet udvides også af den stigende brug af mobil- og Internet of Things (IoT)-enheder. Selvom hacking og DDoS-angreb (distributed denial-of-service) ofte skaber overskrifter, kan der også opstå interne trusler, som f.eks. medarbejderes forsøg på at stjæle eller manipulere data.
Mindre virksomheder er også modtagelige for angreb; faktisk kan de være mere sårbare, fordi de måske ikke har tilstrækkelige cybersikkerhedsforanstaltninger. Trusselsmodellering er en af de bedste metoder, du kan implementere for at undgå sådanne angreb. Det er processen med at sikre systemer og data ved at anvende hypotetiske scenarier, systemdiagrammer og testprocedurer.
Trusselsmodellering øger cybersikkerheden og tilliden til kritiske forretningssystemer ved at lokalisere sårbarheder, hjælpe med risikovurdering og anbefale korrigerende handlinger. Andre fordele ved at bruge trusselsmodellering er bl.a:
- Dataflowdiagrammer (DFD’er) og grafiske fremstillinger af angrebsstier genereres som en del af processen, og aktiver og risici prioriteres i overensstemmelse hermed. På den måde kan IT-teams få en dybere forståelse af netværksarkitektur og -sikkerhed.
- Mange interessenter skal bidrage til processen, og deres engagement er med til at indgyde cybersikkerhedsbevidsthed som en grundlæggende kompetence for alle involverede parter.
- Virksomheder kan effektivt allokere mennesker og budgetressourcer ved at modellere trusselsdata, der hjælper dem med at prioritere sikkerhedsrisici.
2. Sikker software-kodning
Sikker kodning er en anden teknik til sikker udvikling af software. Det indebærer at skrive kildekode og software, der er beskyttet mod cyberangreb. Udviklere følger forskellige standarder eller kodningspraksisser, når de skriver kode, såsom at følge OWASP’s retningslinjer, implementere korrekt inputvalidering, udføre Dynamic Application Security Testing (DAST) og mange andre.
Ved at praktisere sikker softwarekodning kan du stoppe almindelige sikkerhedsbrister som bufferoverløbsangreb, SQL-injektion og cross-site scripting. Disse teknikker kan også hjælpe dig med at forenkle din kode, hvilket gør det nemmere at fejlfinde og vedligeholde. Derudover sikrer det, at din software overholder branchens regler.
3. Gennemgang af kodeks
En applikations kildekode undersøges gennem en manuel eller automatiseret proces, der kaldes secure code review. Denne metode er en anden god måde at identificere eventuelle eksisterende sikkerhedsfejl eller sårbarheder i koden. Kodegennemgang leder også efter logiske fejl, vurderer, hvordan specifikationen er implementeret, og kontrollerer stilstandarder. Der er to kategorier af kodegennemgang: automatiseret og manuel.
- At bruge et værktøj til automatisk at tjekke et programs kildekode for fejl baseret på foruddefinerede regler kaldes “automatiseret kodegennemgang”.
- Problemer med kildekoden kan findes hurtigere ved automatiseret gennemgang end ved manuel inspektion.
- Manuel kodegennemgang indebærer, at et menneske læser kildekoden igennem linje for linje på jagt efter sårbarheder. Det gør konteksten for kodningsbeslutninger mere klar.
- Selvom automatiserede værktøjer er hurtigere, kan de ikke tage højde for udviklerens intentioner eller den overordnede forretningslogik. Det manuelle review undersøger særlige problemer og er mere strategisk.
4. Test af sikkerhed
Sikkerhedstest er en anden vigtig praksis til at opdage og afhjælpe sikkerhedsbrister i softwareapplikationer. Hovedformålet med denne foranstaltning er at sikre softwaresikkerhed mod ondsindede angreb, uautoriseret adgang og databrud. Det indebærer at verificere, at softwaren overholder sikkerhedsstandarderne, at evaluere sikkerhedsmekanismerne og -funktionerne og at udføre penetrationstest og sårbarhedsscanning for at identificere svagheder og sårbarheder.
Målet med sikkerhedstest er at identificere sikkerhedsrisici og komme med anbefalinger til, hvordan de kan håndteres for at forbedre softwareapplikationens overordnede sikkerhed. Testere efterligner angreb for at verificere aktuelle sikkerhedsforanstaltninger og søge efter nye sårbarheder. Det hjælper med at løse sikkerhedsfejl, før softwaren implementeres.
5. Sikker konfigurationsstyring
Sikker konfigurationsstyring er en anden teknik, der minimerer sikkerhedsrisici ved at ændre og vedligeholde IT-systemkonfigurationer. Det sikrer, at softwaresystemer implementeres i sikre konfigurationer. For at mindske risikoen for uautoriseret adgang skal man konfigurere netværksindstillinger, adgangskontrol og andre sikkerhedsrelaterede indstillinger.
Det indebærer også, at man overvåger ændringer i basisindstillingerne og foretager de nødvendige korrektioner for at sikre, at de optimeres. Ved at gennemføre periodiske audits identificerer sikkerhedskonfigurationsstyring benchmark-indstillinger, identificerer afvigelser og anbefaler korrigerende handlinger.
6. Adgangskontrol
Implementering af strategier for adgangskontrol er afgørende for at øge sikkerheden i softwareudviklingen. Disse teknikker beskytter følsomme ressourcer og funktioner i et softwaresystem mod adgang fra uautoriserede personer eller enheder. Dette omfatter implementering af mekanismer til brugergodkendelse og -autorisation og rollebaseret adgangskontrol.
Disse teknikker hjælper med at stoppe ondsindet aktivitet, uautoriseret adgang og databrud. Ved at implementere stærke adgangskontrolprotokoller kan udviklere reducere sikkerhedsrisici og beskytte vigtige oplysninger og systemer mod mulige angreb.
7. Regelmæssige opdateringer og patches
Cyberkriminelle er mere tilbøjelige til at gå efter forældet software, fordi de kan udnytte sårbarheder, der er fundet, men endnu ikke rettet. Brugerne løber nu en større risiko for at få deres finansielle oplysninger eller andre personlige oplysninger kompromitteret. For at afhjælpe sikkerhedsproblemer og mindske sandsynligheden for sikkerhedsbrud skal du regelmæssigt anvende softwareopdateringer og -rettelser. Det er vigtigt at holde alle systemets softwarekomponenter opdateret med sikkerhedsrettelser og -opdateringer.
8. Sikkerhedstræning
Medarbejdere, der får undervisning i cybersikkerhed, er bedre i stand til at forstå de farer og risici, der er forbundet med cyberangreb. Ved at udstyre deres medarbejdere med viden og evner til at genkende potentielle cybertrusler kan organisationer reducere sandsynligheden for at blive udsat for et angreb betydeligt.
Derfor bør udviklere og andre medarbejdere, der er involveret i softwareudviklingsprocessen, gennemgå regelmæssig sikkerhedstræning for at sikre, at de forstår værdien af sikkerhed og den bedste praksis for sikker softwareudvikling. For eksempel tilbyder OWASP-træning udviklere instruktions- og læringsmateriale om, hvordan man skaber sikre softwareprodukter.
9. Respons på hændelser eller respons på cybersikkerhedshændelser
Den strategiske proces, som virksomheder, især IT- og udviklingsteams, bruger til hurtigt at håndtere uforudsete hændelser eller serviceafbrydelser, kaldes incident response. Målet er at minimere potentiel skade fra cybertrusler eller -brud og at genoprette den operationelle funktionalitet.
For at begrænse eller forhindre skader bør organisationer have en formel beredskabsplan, der beskriver, hvordan de hurtigt vil reagere på sikkerhedshændelser. Den dækker opgaverne med at spotte mulige sikkerhedsbrud, mindske deres virkninger og komme sig efter dem.
10. Konstant overvågning
Kontinuerlig overvågning kan gøre det muligt at opdage og reagere på sikkerhedshændelser i realtid. Det indebærer, at man holder øje med eventuelle tegn på sikkerhedsbrud i systemlogs, netværkstrafik og brugeradfærd. Værktøjer til kontinuerlig sikkerhedsovervågning (CSM) gør det muligt for udviklere at opdage og reagere på sikkerhedstrusler i realtid. CSM-værktøjer indsamler oplysninger fra en række forskellige kilder, f.eks. brugeraktivitet, systemhændelseslogfiler og netværkstrafik.
Artiklen omhandlede de ti mest anbefalede fremgangsmåder til udvikling af sikker software. Organisationer kan skabe softwareapplikationer, der er pålidelige, sikre og modstandsdygtige over for sikkerhedstrusler ved at følge bedste praksis. At skrive sikker kode er kun ét aspekt af sikker softwareudvikling. Det omfatter alt fra softwarens udformning til levering.
Din virksomhed skal udvikle en grundig plan for at integrere sikker udviklingspraksis i den daglige drift. Den vil hjælpe dig med at gøre sikkerhed til alles ansvar, så det bliver en integreret del af hver enkelt persons job i forbindelse med softwareudviklingscyklussen.
Interessante links:
Hvad er livscyklus for sikker softwareudvikling?
Hi, my name is Rahil. I work at YUHIRO Global and I help web agencies and software companies from Europe to build developer teams in India.